Dyrene er Saras fristed
Sara har altid haft dyr omkring sig. Det er her hun finder roen, når dagen har været hård.
Lamseline bræger højt og klagende, da hun får øje på Sara. Hjemmevant springer opholdsstedets beboer over hegnet til de små får, og flaskelammet, som alle på Lindersvold efterhånden er på fornavn med, sluger grådigt sin flaske, mens Sara aer hende og dæmpet siger:
”Lille skat, du var blevet sulten, slug nu ikke det hele på en gang”
Hun ser op: ”Jeg glemte altså at give hende flaske i morges, det var ikke så godt. Det er derfor, hun er så sulten nu.”, siger hun.
Flaskelammet Lamseline er ved at blive trappet ud af flasken, og det giver lidt forvirring. Sikkert er det dog, at det lille sorte dværgfår ikke selv synes, at det er tid til at slippe mælkeerstatningen.
”Man bliver så glad, når de kan kende en. De kommer altid springende, når de ser mig”, siger hun.
Har altid haft dyr omkring sig
Mens Sara sidder med lammene, er to nye elever fra heldagsskolen ved at blive vist rundt af en lærer. De spørger nysgerrigt ind til fårene, og Sara svarer beredvilligt på de mange spørgsmål.
Hun har ret godt styr på dyrene på stedet. Hos hendes plejefamilie, hvor hun boede i ni år, var der mange dyr, heste, hunde, katte og kaniner.
”Jeg er vant til at have dyr omkring mig. Dyrene er mit fristed. Hvis jeg har haft en hård dag, går jeg ud og snakker med dem. Det allerbedste ved dem er, at de aldrig svarer igen”, griner hun.
”Jeg får en ro, når jeg er sammen med dyrene. Det er så rart lige her”, siger Sara, og kigger op på de høje træer og den blå sommerhimmel. Nu er Lamseline er mæt og glad igen, i hvert fald indtil i aften, hvor hun skal have endnu en flaske.
LÆS MERE…
Lamseline er en hjælp til gode relationer
En flok nysgerrige og kælne dværgfår er både et fristed og et brugbart redskab i vores pædagogiske praksis.
Verdens mindste får flytter ind
Vi er blevet beriget med en lille flok Ouessant-får som har vundet alles hjerter. Et af sommerens projekter har været at indrette tre folde som nu er beboet af de mest sociale og sjove får og lam.
Artikler og nyheder fra Lindersvold
Et nyt kapitel
Når vores unge begynder at blive klar til at flytte videre, starter en grundig forberedelse. For uanset om de skal videre på et botilbud eller flytte i egen lejlighed, er der meget, de nu skal klare selv.
Jysk luksus og overnatninger i det fri
Heller ikke denne sommer rejser opholdsstedet og botilbuddet til udlandet. I stedet bruger vi tiden på at udforske Danmark – og det er ikke så ringe endda. Vi starter med at tage i luksussommerhus i Ebeltoft.
Lamseline er en hjælp til gode relationer
En flok nysgerrige og kælne dværgfår er både et fristed og et brugbart redskab i vores pædagogiske praksis.
ADRESSE
Opholdsstedet på Lindersvold
Lindersvoldvej 5B
4640 Faxe
CVR 20462183