Dyrene er Saras fristed

Sara har altid haft dyr omkring sig. Det er her hun finder roen, når dagen har været hård.

Lamseline bræger højt og klagende, da hun får øje på Sara. Hjemmevant springer opholdsstedets beboer over hegnet til de små får, og flaskelammet, som alle på Lindersvold efterhånden er på fornavn med, sluger grådigt sin flaske, mens Sara aer hende og dæmpet siger:

”Lille skat, du var blevet sulten, slug nu ikke det hele på en gang”
Hun ser op: ”Jeg glemte altså at give hende flaske i morges, det var ikke så godt. Det er derfor, hun er så sulten nu.”, siger hun.

Flaskelammet Lamseline er ved at blive trappet ud af flasken, og det giver lidt forvirring. Sikkert er det dog, at det lille sorte dværgfår ikke selv synes, at det er tid til at slippe mælkeerstatningen.
”Man bliver så glad, når de kan kende en. De kommer altid springende, når de ser mig”, siger hun.

Har altid haft dyr omkring sig

Mens Sara sidder med lammene, er to nye elever fra heldagsskolen ved at blive vist rundt af en lærer. De spørger nysgerrigt ind til fårene, og Sara svarer beredvilligt på de mange spørgsmål.
Hun har ret godt styr på dyrene på stedet. Hos hendes plejefamilie, hvor hun boede i ni år, var der mange dyr, heste, hunde, katte og kaniner.

”Jeg er vant til at have dyr omkring mig. Dyrene er mit fristed. Hvis jeg har haft en hård dag, går jeg ud og snakker med dem. Det allerbedste ved dem er, at de aldrig svarer igen”, griner hun.

”Jeg får en ro, når jeg er sammen med dyrene. Det er så rart lige her”, siger Sara, og kigger op på de høje træer og den blå sommerhimmel. Nu er Lamseline er mæt og glad igen, i hvert fald indtil i aften, hvor hun skal have endnu en flaske.