Lamseline er en hjælp til gode relationer

En flok nysgerrige og kælne dværgfår er både et fristed og et brugbart redskab i vores pædagogiske praksis.

Det vil ikke være rigtigt at sige, at Lindersvold Skolecenter er ved at udvikle sig til en zoologisk have. Men antallet af dyr på matriklen er vokset betragteligt de sidste år. En honningproducerende bi-familie er flyttet ind, en håndfuld katte, fire moskusænder, der skal regulere bestanden af dræbersnegle i køkkenhaven, en stor flok høns og to kaniner.

Og så er der Lamseline, Thor og alle deres venner. En flok kulsorte, kælne dværgfår, der går i en fold nær parkeringspladsen og som kommer løbende og siger hej til alle, der kommer forbi. De vil kæles og nusses, og går man ind til dem, flokkes de om en for at blive kløet bag øret.

”De er ligesom hundehvalpe med horn”, som en af de nye beboere på Lindersvold siger, da hun får en rundvisning på stedet.

Afstressende samvær
Det er daglig leder af Opholdsstedet Lindersvold, Birgitte Bugge, der har taget initiativ til fåreholdet:  ”Vi har valgt dværgfår, fordi beboerne synes de er virkelig søde, og samtidig er de nemme at passe. Lamseline får flaske et par gange om dagen, og de vil de unge rigtig gerne hjælpe med. Dyrene er en stor hjælp i vores pædagogiske arbejde, fordi de får vores beboere til at stresse ned. Hvis de har mange tanker i hovedet, hjælper det at gå ud og klappe fårene og hygge lidt med dem.”

Lindersvold er ikke det eneste sted, hvor man bruger de firbenede i det pædagogiske arbejde. I 2016 skrev fagbladet Socialpædagogen et tema om, hvordan de fjer- og pelsklæde væsener kan være en hjælp på bosteder og behandlingstilbud. Dengang sagde biolog Ulla Didriksen til bladet: ”Det, der er helt særligt ved dyr, er jo, at det er levende væsner. Derfor er der mange gode muligheder for at arbejde med empati, omsorg og ansvar, når man har med dyr at gøre – og man kan også arbejde med sociale kompetencer, når man fx skal finde ud af, hvem der skal gøre hvad for at passe dyrene.”

En vej ind til de unge
Men Marianne Grim, forstander på Lindersvold, siger at det ikke kun handler om de ting, der konkret sker, når børnene og de unge er sammen med dyrene og passer dem. Det hun oplever er, at børnene også bliver mere modtagelige for inputs på andre tidspunkter.

”Vores dyr er et redskab i den pædagogiske praksis her på stedet. Børnene oplever en indre ro, når de sidder med dyrene. Mange af vores børn og unge kan havde rigtig svært ved at regulere sig selv, men det hjælper at nusse med fårene, kattene og kaninerne. Når de har været sammen med dyrene, bliver det lidt lettere at nå ind til dem.”
Det er Birgitte Bugge enig i. Dyrene får hendes beboere til at sænke skuldrene, og samtalen med de unge bliver lettere, når pædagogen og den unge sammen passer og plejer fårene.

”Det der med at have nogle ting man skal sørge for, det får fokus væk fra en selv. Så kan vi tale lidt om fårene. Vores beboere glemmer sig selv et øjeblik, og vores oplevelse er, at de kan åbne op for nogle følelser. Vores dyr bliver en vej ind til de her unge mennesker”.
Og det er netop den erfaring, man har med terapidyr, fortæller seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Århus Universitet, Karen Thodberg, i et interview med TV2 NV.

”Hvis man skal tale om nogle svære emner, så kan det, at der er et dyr, åbne op og skabe en bro mellem klienten og terapeuten”, siger hun.

Giver mere end de koster
Det er ikke gratis at holde får. Det koster både at etablere indhegning, købe dyrene og holde dem med foder og mælkeerstatning. Medarbejderne bruger tid på pasning og pleje, for selvom eleverne er med til at passe dyrene, hverken kan eller må det blive deres ansvar at sørge for, at fårene, kattene, kaninerne, bierne, hønsene og ænderne trives på Lindersvold.

Men det er alle pengene og ressourcerne værd, mener Marianne Grim.
”Det er ret fantastisk at se børnene og de unge omkring dyrene. Deres koncentration bliver skærpet, de er nysgerrige og stiller spørgsmål, og når de så får lov til at røre ved dem og være sammen med dem, svømmer de helt hen”