Et nyt kapitel venter

Når beboerne på Opholdsstedet Lindersvold begynder at blive klar til at flytte videre, starter en grundig forberedelse. For uanset om de skal videre på et botilbud eller flytte i egen lejlighed, er der meget, de nu skal klare selv.

Det slutter med en afskedsmiddag, en gave og ekstra mange store knus. Det er altid vemodigt, når en beboer skal forlade Opholdsstedet Lindersvold og videre ud i verden.

Men sådan er det nu engang, uanset om man bor i en familie eller på en institution: På et tidspunkt bliver de unge voksne, og så starter et nyt kapitel i deres liv.  ”Men vi sørger for at holde kontakten, i hvert faldt det første stykke tid”, siger Kathrine, der er konstitueret daglig leder på opholdsstedet, og fortsætter: ”Det er vigtigt for os at vide, at vores unge er kommet godt videre”.

Mere ansvar i trygt tempo

Opholdsstedet Lindersvold er godkendt til unge under 24, og de fleste flytter, når de er i starten af tyverne. Men forberedelserne til fraflytningen starter flere år inden, hvor den unge kommer hen i opholdsstedets voksenafdeling.

”Når vi vurderer, at de begynder at være klar – og det er meget individuelt, hvornår det sker – til at blive mere selvstændige, har vi en separat afdeling, hvor vi arbejder meget målrettet mod at styrke deres selvstændighed”, forklarer Kathrine.

Det betyder blandt andet, at de unge skal administrere kostpenge, de skal købe ind og lave mad, vaske tøj, tjekke e-boks og selv ringe til lægen. ”Det foregår naturligvis i et tempo, hvor den enkelte kan være med og føler sig tryg. Men vi arbejder stille og roligt hen imod større selvstændighed; det er jo det samme, jeg gør med min teenager derhjemme, som gradvist får mere og mere ansvar”, siger Kathrine.

Individuel proces

Mange af beboerne har en drøm om at komme til at bo for sig selv med egen lejlighed, arbejde og måske en bil. Men det er ikke nødvendigvis en realistiske målsætning for alle – i hvert fald ikke til at starte med. ”Det kan være en rigtig stor mundfuld at flytte direkte fra os og ud i egen lejlighed. Så det er vigtigt for os, at vi sammen med den unge og han eller hendes sagsbehandler kan finde på løsninger, der også på sigt er holdbare”, siger hun.

Hver måned er alle beboere til en udviklingssamtale med en eller flere af opholdsstedets pædagoger. Og her snakker de meget om, hvad beboeren ønsker sig i fremtiden.

”Vil han eller hun bo i egen lejlighed, eller vil de ger-ne videre til et botilbud eller et kollegie med støtte? Så snakker vi om, hvad det kræver, og hvordan vi kan hjælpe med at nå derhen, ” siger Kathrine. ”Nogle har for eksempel svært ved at komme op om morgenen. Så hjælper vi dem rigtig meget med det, og finder sammen på nogle gode strategier, så de til sidst kan klare det selv”, siger hun. Kathrine lægger vægt på, at det altid er meget individuelt, hvilke pædagogiske indsatser, beboerne har brug for. Alle processer er jo forskellige, og det, der virker for den ene, hjælper ikke nødvendigvis den anden.

”Vores succeskriterium er ikke, at den unge død og pine skal kunne bo for sig selv. Vores mål er, at den enkelte får en oplevelse af succes og af at mestre noget, der ikke kunne lade sig gøre før. Det er det, der giver den bedste livskvalitet”.