Mange af vores unge er særligt sårbare med en eller flere diagnoser og begrænsede kognitive ressourcer. De er ofte ensomme enspændere med ringe selvværd som har oplevet mange svigt fra voksne i deres nærhed.


 

ADHD opholdssted

“Unge med ADHD kan have det sværere end andre unge. Oveni den almindelige pubertet, identitetssøgen og frigørelsestrang slås de med deres ADHD-vanskeligheder og er mere umodne end deres jævnaldrende. Alligevel udsættes de som regel for samme krav og forventninger, som de andre unge. Løsningen bør findes i ekstra støtte, anerkendelse, interesse og kærligt nærvær.”


 

ADHD foreningen

 

Kender du en ung som har brug for at komme på opholdssted?


Ring gerne til os helt uforpligtende for at høre hvilke muligheder vi har.


Kontakt Birgitte Bugge
51 21 75 59
birgitte@lindersvold.dk


 

Unge med opmærksomhedsforstyrrelse / ADHD 


 

 

Vi har mange erfaringer i arbejdet med unge som er diagnosticerede med ADHD eller andre hyperkinetiske forstyrrelser.

Mennesker med ADHD har ofte svært ved at fastholde deres opmærksomhed eller koncentrere sig. Det betyder, at der kan opstå misforståelser da de nemt kan komme til at tolke en situation forkert.

En lav frustrationstærskel  og et højt stressniveau kan komme til at lede til konflikter og uhensigtsmæssige udbrud . Unge som har ADHD eller andre hyperkinetiske lidelser oplever ofte at deres verden er kaotisk og dette leder til rastløshed og uro i kroppen.

Det er vigtigt, at vi som personalegruppe besidder relevant viden om hvordan unge med ADHD oplever verdenen og det kræver at vi udviser overblik og overskud, og formår at skabe stabilitet, overskuelighed og klarhed i de unges hverdag.  

Vi arbejder med konkrete redskaber til, hvordan vi bedst hjælper og støtter den enkelte unge med ADHD eller andre hyperkinetiske forstyrrelser.

 

 

Kort om ADHD og hyperkinetiske forstyrrelser

ADHD (attention-deficit hyperactivity disorder) er betegnelsen efter det amerikanske DSM-5 system. Definitionen er lidt bredere end i WHO’s ICD-10, hvor der findes følgende diagnoser i forhold til hyperkinetiske forstyrrelser:

  • Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (ADHD ) (F90.0)
  • Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (ADD) (F98.8C)
  • Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1)
  • Hyperkinetisk forstyrrelse, anden (F90.8)
  • Hyperkinetisk forstyrrelse, uspecificeret (F90.8)

Børn og unge med ADHD oplever ofte problemer med de eksekutive funktioner. Kort sagt, har de svært ved at skabe overblik og struktur i deres hverdag, samt vanskeligheder med at planlægge aktiviteter.

Arbejdshukommelsen er hos de fleste menensker med ADHD forringet. For mange gælder, at de har en dårlig tidsfornemmelse, hvilket vanskeliggør  planlægning af almindelig daglig levevis.

Nogle unge med ADHD har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, og har ofte rigtig svært ved at få fat på arbejdsmarkedet.

Det har også sine fordele at have ADHD eller en anden hyperkinetisk forstyrrelse som vi skal have øje for og drage nytte af optimalt. Det kan fx være at have let ved at kontakte andre, at være tilgængelig og umiddelbar og spontan. Et højt energiniveau, godt gå-på-mod og vilje til at få ting til at ske er andre positive sider som mennesker med ADHD også besidder.

 
 

Hvordan vi arbejder med unge med ADHD

  1. Forudsigelighed, struktur og overskuelighed dagen i gennem.
  2. Gode rutiner og traditioner for at skabe ro i hverdagen.
  3. Faste aftaler med den enkelte elev om hvordan stressede situationer kan undgås.
  4. Fokus på den unges særlige interesser, ressourcer og talenter. Finde de aktiviteter som styrker motivation og selvværd.
  5. Tilbud om aktiviteter hvor energien kan bruges postivt: sport, ture i skoven, pasning af have, madlavning mm.
  6. Fokus på trivsel, fællesskab og sammenhold – drage nytte af  det internationale miljø på stedet.
  7. Tydelige medarbejdere, som møder den unge med godt humør, nærvær og overskud, og som forstår, at den unge har brug for opmuntring og anerkendelse.
  8. Low arousal tilgang for at skabe ro i alle situationer og nedtrappe konflikter.
  9. Vidensdeling og supervision i medarbejdergruppen.
  10. Tæt samarbejde med den unges skole- eller uddannelsessted for at sikre en helhedsorienteret tilgang omkring den unge.

 

 

Kort om Opholdsstedet på Lindersvold

Opholdsstedet på Lindersvold er et rummeligt opholdssted, der ligger i naturskønne omgivelser tæt ved Præstø Fjord cirka en times kørsel syd for København.

Vi har stor erfaring med unge, som har haft en svær start i livet. Vi fokuserer på den enkelte unges situation, og sammen med den unge og dennes netværk opstiller vi konkrete mål for hans eller hendes udvikling. Herefter udarbejder vi en plan ud fra den unges behov, ønsker og kapacitet.

Vi arbejder bevidst med at støtte alle unge i at indgå i fællesskabet på stedet.  Den styrke som fællesskab kan give, er ofte medvirkende til at vende den enkeltes udvikling i en positiv retning.

Vi arbejder med anerkendende pædagogik og bruger meget energi på at skabe gode relationer. Vores første opgave, når et ny ung flytter ind hos os, er at skabe tillid, og vores største motivation er de små skridt og sejre er viser, at arbejdet, vi gør, nytter.

 

 

Visitation af nye unge

Kontakt daglig leder Birgitte Bugge for en uforpligtende samtale om mulighederne for placeringen af en ung på Opholdsstedet på Lindersvold.

Vi kan også modtage unge akut.

Daglig leder
Birgitte Bugge
Tlf.: 51 21 75 59
birgitte@lindersvold.dk


Socialrådgiver

Lise Lotte Skovgaard
Tlf. +45 93 39 10 02
liselotte@lindersvold.dk

 

 

 
Opmærksomhedsforstyrrelse eller ADHD opholdssted.

ADRESSE

 

Opholdsstedet på Lindersvold
Lindersvoldvej 5B

4640 Faxe

CVR 20462183

KONTAKT OS

 

Opholdssted Sydsjælland · Opholdssted Sjælland · Opholdsstedet på Lindersvold